Eksperter til Berlingske: Det er helt efter aftalen, at Danmark ikke kan forsvare Grønland

Danmark har svigtet forsvaret af Grønland, gentog USAs vicepræsident J.D. Vance på Pituffik Space Base fredag og ekkoede dermed præsident Donald Trumps kritik siden årsskiftet, hvor han har presset hårdt på for »kontrol« med Grønland. Carla Sands, som var USAs ambassadør i Danmark, sidst Trump var ved magten, er jævnligt kommet med lignende påstande, blandt andet at det danske forsvar af Grønland består af cirka 30 soldater og dertil hundeslæder, og det er »simpelthen ikke nok til et område en tredjedel så stort som USA«. Men udsagnene er helt hen i vejret og et meget svært udgangspunkt for at komme USA i møde, sagde flere eksperter til Berlingske allerede i februar. Og ikke fordi påstandene er forkerte. Faktisk er det åbenlyst rigtigt, at Danmark ikke kan forsvare Grønland eller for den sags skyld Danmark, lød det fra Kristian Søby Kristensen, dengang leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet – i dag ansat ved Forsvarsakademiet. Problemet er, at påstandene ignorerer NATOs kollektive forsvar og – i Grønlands tilfælde – en nedskrevet aftale og rollefordeling, som USA og Danmark har haft om verdens største ø siden 1951. Og USA har også høstet af fredsdividenden, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i en video på X lørdag. »Det har aldrig nogensinde været forventet af os, at vi skal kunne forsvare Grønland. Hele forudsætningen for den oprindelige forsvarsaftale og samarbejdet var, at opgaven var for stor til os alene, og at USA har en interesse i forsvaret af Grønland. Derfor deles man om det,« sagde Kristian Søby Kristensen. Forsvarsaftale bygger på, at Danmark ikke kan forsvare Grønland Dermed er det præmissen, den er gal med. USA omskriver aftalen med tilbagevirkende kraft. »Hele det dansk-amerikanske forhold bygger på, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Jeg tror også, at det er derfor, at det er svært for den danske regering at svare Trump igen. For han starter fra et helt andet sted, end dansk udenrigspolitik har haft sit udgangspunkt siden midten af Anden Verdenskrig,« lød det fra Kristian Søby Kristensen. Ifølge forsvarsaftalen fra 1951 skal både Danmark og USA gøre det, de finder fornødent for at beskytte Grønland. I praksis har Danmark hævdet suverænitet og sørget for kystvagt, fiskerikontrol, havmiljø og lignende, mens USA står klar som militær beskytter, fordi supermagten har brug for øen til at forsvare sig selv. Amerikanerne har i mange år været relativt tilfredse med den model, hvor Danmark har taget sig af hverdagsting, mens USA har kunnet skrue op og ned for den militære tilstedeværelse, pointerer Kristian Søby Kristensen. Det er måske i virkeligheden det mest paradoksale. For ifølge forskeren har USA ikke før nu haft konkrete kritikpunkter, når det gælder danske militære dispositioner i Grønland. Danmark oprustede langsomt i Grønland Faktisk viste en gennemgang af forsvarsforlig fra 90erne og opefter, som Berlingske tidligere har lavet, at Forsvaret i Arktis og særligt i Grønland i det store og hele er gået fri af de besparelser, som resten af Forsvaret har lidt under. I hvert fald når det gælder den støtte til det grønlandske civilsamfund, som er den primære opgave ud over den symbolske, at håndhæve suverænitet via blandt andet Sirius-patruljen. Tendensen har snarere været en langsom tilførsel af ressourcer, heriblandt: nye inspektionsskibe med helikopterdæk mere moderne helikoptere et tredje inspektionsfartøj. I 2010 fik Danmark også en strategi for Arktis, og regeringen bestilte en analyse, som udmundede i flere investeringer og tiltag. Det var blandt andet opsendelsen af en lille eksperimentel satellit. Forsøg med at flyve med F-16 i Grønland. De første tanker om en slags grønlandsk værnepligt. Fast udstationering af et af Flyvevåbnets Challenger-fly i Grønland. Siden er der kommet en delaftale om Arktis til 14 milliarder kroner med blandt andet nybygning af inspektionsskibe – og der er varslet endnu et forlig med endnu flere investeringer, før året er slut. USA glemte Arktis indtil Trump Alt har dog ikke været fryd og gammen gennem årene. Der har jævnligt været grønlandsk kritik af Forsvarets trods alt sparsomme tilstedeværelse. Materiellet nåede også at blive gammelt – eksempelvis de nu mere end 30 år gamle inspektionsskibe. Og nogle tiltag er stadig ikke i mål, heriblandt bestillingen af langtrækkende droner. Men i og med at opgaverne i Grønland er så håndgribelige, kunne skiftende regeringer ikke slippe uden om at løse dem. USA mistede til gengæld fokus på Arktis efter Den Kolde Krig, overgav nær ved alle baser til rigsfællesskabet og nedlagde overvågningen af luftrummet tværs over Grønland mod Island og Canada, den såkaldte DEW-line. I dag har landet kun Pituffik Space Base – den tidligere Thulebase – tilbage. Basen, som fredag var vært for et af USAs seneste verbale angreb på Danmark, har som sit primære formål at opdage atommissiler på vej mod USA. Netop den amerikanske tilbagetrækning fra Grønland fokuserede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på, da han efter J.D. Vances besøg fredag lagde en video på sociale medier. »Faktum er, at vi alle har høstet fredsdividenden. Vi handlede alle ud fra den antagelse, at Arktis var og burde være et område med et lavt niveau af spændinger. Men det er slut nu. Status quo er ikke en mulighed,« sagde Lars Løkke Rasmussen fredag aften. Der skulle gå til præsident Obama, før USA genopdagede Arktis. Og vi skal frem til Trumps første præsidentperiode, før der for alvor blev formuleret noget om regionen i USAs nationale sikkerhedsstrategi fra 2017. Men selv herefter var der ingen offentlig kritik af Danmark, når det gælder overholdelsen af forsvarsaftalen med USA fra 1951. Nok ville Donald Trump købe Grønland i 2019. Men det byggede tilsyneladende ikke på en kritik af Danmarks tilstedeværelse. »Strategisk er det interessant,« sagde præsidenten, som bedyrede, at der grundlæggende var tale om en stor handel med fast ejendom. Danmark ignorerede amerikansk kritikpunkt om Færøerne De daværende tilnærmelser blev lagt i graven efter diplomatiske skærmydsler. Siden fulgte amerikanske investeringer for 12 millioner dollar i Grønland, ligesom USA åbnede et konsulat i Nuuk. Og både før og efter blev der hørt efter, når USA påtalte kinesiske ansatser til at få fodfæste på verdens største ø. Flere forsøg på at købe sig ind blev afvist, og mod slutningen af sidste årti opgav Kina tilsyneladende sine ambitioner i Grønland. Danmark var dog ikke mere duks, end at skiftende regeringer i praksis ignorerede en amerikansk bekymring, som blev rejst af den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Carla Sands. Den er kommet tilbage for at hjemsøge os, siden Donald Trump trådte til. Det drejede sig dog ikke om Grønland, men behovet for mere overvågning af det såkaldt GIUK-gab, som russiske fly, skibe og undervandsbåde skal igennem for at true USA. Det er en flaskehals i Nordatlanten, som strækker sig fra Østgrønland til Storbritannien, hvor det er muligt at overvåge trafikken. Her ligger Færøerne centralt. Men Danmark har hverken fået genetableret den store radar på øgruppen, som var i drift under Den Kolde Krig, eller udstyret danske krigsskibe med antiubådskapacitet. Tilsvarende har USA ikke genoprettet sin radarovervågning fra Østgrønland, som blev nedlagt i 1991. Carla Sands husker stadig problemstillingen fra sine år i Norden, selvom hun nu blander den sammen med kontrollen over Grønland, viser en kronik, hun skrev i den konservative avis The Washington Times. Her syntes hun som så ofte før og siden at spejle Trump, denne gang hans jævnlige påstande om, at området vrimler med kinesiske og russiske krigsskibe. Sådan nogle har Forsvaret ikke registreret ved Grønland. Det samme kan være udgangspunktet for USAs vicepræsident, J.D. Vance, som på Pituffik Space Base fredag skældte Danmark ud for ikke at »beskytte Grønlands befolkning fra meget aggressiv indtrængen fra Rusland, fra Kina og fra andre nationer«. Umuligt at Trump-sikre rigsfællesskabet Manglende kapaciteter til GIUK-gabet er en helt reel forsømmelse over for NATO, som nu tilsyneladende er blevet del i Trump-lejrens argumentation for kontrol med Grønland. Og skiftende danske regeringer kunne også have fundet strømpile i de seneste amerikanske sikkerhedsstrategier, hvor USA selv vil opprioritere overvågning i Arktis. Men når det angår Grønland, har skiftende regeringer og folketing haft forståelsen, at USA og NATO vil have os til at prioritere andre områder højere – Danmark har ikke engang haft styrkemål i Arktis. »Det er svært bagefter at komme og være mandagstræner. Vi har skullet så mange forskellige ting både i Østersøen, i Baltikum og i Arktis – det er jo også det, der bliver ved med at være udfordringen,« sagde lektor Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmensen i februar. Dermed var han enig med Kristian Søby Kristensen i, at Trump og hans følgeres argumentation er retorisk og designet til at vise, at den eneste løsning er amerikansk kontrol. »Men det er spin, og sådan, de kører det i den offentlige debat – selvfølgelig kan Danmark ikke forsvare Grønland,« sagde han. Dermed står den danske regering også over for et fait accompli, hvor den er henvist til at vise arktisk oprustningsiver og dertil minde Trump om hans nær ved uhindrede adgang til Grønland. Derfor er det måske nok pinligt, at Danmark ikke leverede størstedelen af den Arktispakke, man lovede, da den amerikanske præsident sidst var på frierfødder. Men det ville ifølge Kristian Søby Kristensen næppe have gjort nogen større forskel, hvis den var kommet i mål. »Det er klart, at vi kan gøre Trumps argumentation sværere eller nemmere. Men vi kan ikke isolere os fra den. Ikke engang hele det danske forsvarsbudget ville kunne Trump-sikre rigsfællesskabet,« sagde han. For uanset hvad vil der altid være en slædepatrulje at gøre grin med – eller en kanon, der ikke kan skyde. Og ikke engang hele det danske forsvarsbudget ville kunne Trump-sikre rigsfællesskabet, vurderede Kristian Søby Kristensen: »Det er min klare analyse, at man kunne have brugt en tiendedel, ti gange så meget eller hundrede gange så meget på at forsvare Grønland – det havde ikke ændret logikken bag Trumps pres.« Artiklen er en bearbejdning og aktualisering af denne artikel, som Berlingske udgav i februar. Både Kristian Søby Kristensen og Jon Rahbek-Clemmensen, som deltager, har bekræftet, at deres udtalelser fortsat er aktuelle. https://www.berlingske.dk/indland/eksperter-til-berlingske-det-er-helt-efter-aftalen-at-danmark-ikke-kan